ImageFap
Loading...ImageFap er en af de sider, man ikke rigtig planlægger at besøge, men som man alligevel ender med at bruge mere tid på, end man havde forventet. Den ser enkel ud — næsten gammeldags — og måske er det derfor, den føles anderledes end andre voksenplatforme. Der er intet glat eller corporate over den. I stedet har den denne mærkelige fornemmelse af at være en social hjemmeside, der aldrig har gidet at modernisere, og ærligt talt, det arbejder til dens fordel.
Layoutet er grundlæggende: blå, hvid, ligetil menuer, ingen fancy animationer. Det minder dig om, hvordan hjemmesider så ud, før alt blev poleret og identisk. Du klikker ind i et galleri, og det åbner som et personligt album, som nogen har smidt sammen — ikke iscenesat, ikke redigeret. Nogle fotos er skarpe, andre kornede, nogle smukt indrammede, andre tydeligvis taget i en fart. Men den blanding giver det en slags realisme, man ikke ser meget online længere.
Det, der virkelig skiller sig ud, er, hvor stort fællesskabet er. Folk uploader alt — personlige shoots, kreative sæt, tilfældige selfies, fulde samlinger. Det føles ikke som indhold lavet til markedsføring eller klik. Det føles som folk, der deler ting, fordi de har lyst. Brugere bygger gallerier, følger hinanden, efterlader korte kommentarer, nogle gange hjælpsomme, nogle gange bare reaktioner. Det er rodet, men på en menneskelig måde.
Kvaliteten svinger meget. Et galleri kan se ud som om det hører hjemme i en kunstbog, og det næste ser ud som om nogen tester et gammelt telefonkamera. Nogle miniaturebilleder lover mere, end billedet faktisk leverer, men det er en del af oplevelsen. Du ved aldrig, hvad du vil åbne, hvilket underligt nok holder dig til at klikke.
Der er annoncer hist og her, men intet der ødelægger siden. Navigationen er enkel nok, endda lidt klodset, men du tilpasser dig hurtigt. ImageFap presser ikke noget på dig — ingen pop-ups, der beder om abonnementer, ingen endeløse bannere. Den lader bare folk poste og browse.
I sidste ende fungerer siden, fordi den ikke lader som om. Den er ufuldkommen, åben og overraskende personlig — næsten som et kæmpe scrapbook lavet af tusindvis af fremmede.
